Endelig langt om længe er min drøm om at male gået i opfyldelse. 

For et års tid siden begyndte jeg på Benita Mølgaards Malefællesskab, hvor jeg har fået god og kyndig faglig undervisning/vejledning. Dette kan jeg i høj grad anbefale til andre, som har en drøm om at lære at male.

For mig er naturen essentiel. Jeg forbinder den med nærvær, skønhed og ro. Jeg tager fotos og forsøger at få oplevelserne over på lærredet,  hvilket for mig er helt magisk, tiden står stille og jeg glemmer alt omkring mig.

Jeg startede med det naturalistiske, men har på opfordring, med små skridt, forsøgt mig med det abstrakte, hvilket er mere givende, end jeg havde forventet.